Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser

1. Generelt

Forretningsbetingelserne for Rømers Skole gælder for den undervisningsbistand, som primært foregår online og de ydelser, som Rømers Skole leverer til kunden, medmindre andet er aftalt.

2. Kontaktinformationer

Rømers Skole kan kontaktes ved at

  • udfylde kontaktformularen på vores hjemmeside https://www.roemersskole.dk
  • sende en mail til post@roemersskole.dk
  • ringe på telefonnummer +45 22 91 09 09

 

3. Undervisningsbistand

3.1 Undervisningstime, forberedelsestid, efterbehandling

1 undervisningstime svarer til

  • 45 minutters onlineundervisning (elev/underviser)
  • 15 minutters forberedelse og efterbehandling af timen (underviser)

Ønskes tilkøb af forberedelsestid, kan dette aftales mellem kunden og Rømers Skole.

3.2 Pædagogiske prøver

Der kan mod betaling og efter nærmere aftale tages diagnostiske pædagogiske prøver mhp. planlægning af undervisningen.

3.3 Tid og sted

Onlineundervisningsforløb og tidspunkt planlægges mellem elev/forældre og underviser med udgangspunkt i de ønsker elev/forældre har oplyst ved den indledende samtale. Der må tages højde for, at der kan forekomme dage, hvor underviseren ikke har mulighed for at afholde undervisning, eksempelvis i ferie og på helligdage samt ved sygdom.

3.4 Transport

Foregår undervisningen efter aftale mellem kunden og Rømers Skole i kundens hjem, vil undervisningen tillægges et transportgebyr efter Statens takster for kørselsgodtgørelse/udgifter til offentlig transport. Der betales for transporttiden både frem og tilbage fra undervisningsstedet.

Parkerings- og broafgift betales af kunden. Dette faktureres særskilt.

3.5 Flere elever om en underviser

Rømers Skole tillader samundervisning af op til tre elever pr. underviser.

Rømers Skole tillader ikke, at forløb overdrages mellem personer. Det er derfor ikke muligt at videregive et forløb til en ven, et familiemedlem eller lignende.

3.6 Underviserne

Undervisningen udføres af personer, som er

  • faguddannede og har erfaring som undervisere
  • pædagogisk og didaktisk kompetente

Der er indhentet børneattest for underviserne.

3.7 Undervisningen

Foreligger der specielle krav fra kundens side til undervisningen, såsom kendskab til specielle computerprogrammer eller lign., skal der oplyses om dette i forbindelse med den indledende telefoniske samtale, da dette kan være en forudsætning for udvælgelsen af den rette underviser.

3.8 Undervisning i flere fag

Når du indgår i et forløb, gælder det som udgangspunkt kun for det/de fag, du har oplyst ved forløbets start. Ved ønske om mere end to fag på et forløb, skal det fastlægges, hvor mange timer der vedrører hvert fag, og hvornår de ønskes afholdt.

3.9 Aflysning af undervisning

Aflysning af undervisning skal ske til Rømers Skole enten via telefonisk opkald på 22 91 09 09 eller pr. sms senest klokken 20.00 aftenen før den planlagte undervisningdag

Der oplyses kundenavn, dato og tidspunkt samt underviser.

4. Betaling og fakturering

Betaling for undervisningsforløb betales forud for opstart og i øvrigt forud. Der bliver sendt en faktura.

Hvis der i et undervisningsforløb deltager 2 eller 3 elever ad gangen, udsendes der fortsat kun én samlet faktura. Fakturaen tilsendes den forælder, som hos Rømers Skole er registreret som værende indbetaler af fakturaen. Dette vil være den forælder, som har modtaget ordrebekræftelsen. Det er de implicerede forældres eget ansvar at fordele udgiften mellem sig.

5. Binding

Kunden er ikke bundet til at færdiggøre et forløb, og der kan ske opsigelse med en uges varsel.

Den del af forløbet, som ligger efter opsigelsesvarslet, vil blive krediteret og tilbagebetalt til det kontonummer, kunden anviser.

Ved bestilling af forløbet vil det dog fremgå tydeligt, hvilken gyldighedsperiode forløbet er underlagt. Timerne kan efter gyldighedsperiodens udløb ikke bruges eller udbetales, medmindre andet aftales.

Rømers Skole kan opsige aftalen med omgående varsel. I det omfang der på dette tidspunkt måtte være ikke afholdt forudbetalt forløb, krediteres dette.

6. Ændringer af forretningsbetingelser

Rømers Skole forbeholder sig retten til at ændre disse forretningsbetingelser. I tilfælde af ændringer vil kunderne blive informeret herom via mail.

Forretningsbetingelserne er gældende fra 1. september 2024.