Om underviserne

Helle

Dansk og Engelsk
Projektopgaven
OSO

Med mere end 30 års erfaring som folkeskolelærer har jeg opbygget en solid faglig og pædagogisk erfaring inden for danskundervisning på alle klassetrin. Det giver mig et indgående kendskab til de danske læringsmål og til, hvordan børn bedst støttes i deres faglige, sproglige og personlige udvikling — også når de bor i udlandet.

Jeg ved, hvor vigtigt det er for expat-familier at skabe tryghed og kontinuitet i børnenes skolegang, selv når hverdagen foregår langt fra Danmark. Derfor lægger jeg stor vægt på at skabe nærværende, motiverende og trygge undervisningsforløb, hvor eleven føler sig set, forstået og fagligt støttet.

Min største glæde som lærer er at styrke elevers selvtillid, nysgerrighed og lyst til at lære. Med en varm, humoristisk og tålmodig tilgang skaber jeg et læringsrum, hvor eleven kan udvikle sig i sit eget tempo og bevare glæden ved det danske sprog og forbindelsen til Danmark.

Jeg har altid været fascineret af at rejse, opleve verden og møde andre kulturer — en interesse, der har ført mig til alle syv kontinenter. I flere perioder har jeg selv været bosat i udlandet. Derfor har jeg stor forståelse for det internationale familieliv og for de muligheder og udfordringer, det kan give børn at vokse op mellem flere kulturer og lande.

Havva

Matematik, dansk, håndværk og design

Med mere end 25 års erfaring som folkeskolelærer har jeg specialiseret mig i dansk som andetsprog. Jeg brænder for at skabe trygge, motiverende og inkluderende læringsforløb for børn og unge med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde.

For mig handler undervisning ikke kun om faglig udvikling, men også om relationer, trivsel og tillid. Jeg lægger stor vægt på at møde hver elev i øjenhøjde og tilpasse undervisningen til den enkeltes behov, niveau og personlighed, så læringen bliver både meningsfuld og motiverende.

Som underviser i dansk som andetsprog har jeg stor erfaring med at støtte børn og unge i at udvikle deres sproglige kompetencer og føle sig trygge i det danske sprog og skolesystem. Jeg arbejder blandt andet med ordforråd, udtale, læseforståelse og skriftlig kommunikation – altid med fokus på at styrke selvtillid, nysgerrighed og glæden ved at lære.

Jeg er mor til tre børn og ved, hvor vigtigt det er, at børn og unge føler sig set, forstået og mødt med tålmodighed og anerkendelse. I min fritid nyder jeg håndarbejde, hækling og kreative projekter, som giver mig energi, ro og inspiration i hverdagen.

Charlotte

Dansk, matematik, historie og geografi

Med mere end 20 års erfaring fra folkeskolen er det stadig glæden ved undervisningen og samværet med de unge mennesker, der motiverer og inspirerer mig hver dag.

Jeg er linjefagsuddannet i dansk, matematik, historie og geografi, og min faglighed spænder derfor bredt. I dansk arbejder jeg med hele faget – fra læseindlæring og skriveprocesser til den mundtlige prøve i 9. klasse. Jeg lægger vægt på at styrke elevernes faglige kompetencer og samtidig give dem tro på egne evner og mod til at udtrykke tanker, holdninger og følelser.

Mit udgangspunkt er altid den enkelte elevs faglige niveau, udvikling og muligheder. Jeg arbejder målrettet med strategier, der hjælper eleverne til at opleve succes, og jeg tror på, at læring styrkes gennem en undervisning, der er både varieret, engagerende og meningsfuld.

For mig er det vigtigt at skabe et trygt læringsrum, hvor der er plads til at synes, at noget er svært. Udfordringer er en naturlig del af det at lære, og jeg lægger vægt på at sætte ord på det, der kan være vanskeligt, så eleverne oplever støtte, motivation og lyst til at udvikle sig videre.

Todd

Fransk, dansk, engelsk og samfundsfag
Projektopgaven 

Jeg har arbejdet som lærer i folkeskolen i 20 år og har erfaring fra både almen- og specialundervisningsområdet. Gennem hele mit arbejdsliv har jeg oplevet, hvor stor betydning tryghed, motivation, struktur og positive relationer har for elevernes læring og udvikling.

Mit primære undervisningsfag er dansk, og jeg har stor erfaring med både den mundtlige og skriftlige dimension af faget samt med afgangsprøver i folkeskolen. For mig er dansk et fag, der både styrker elevernes sproglige kompetencer og deres forståelse af kultur, historie og samfund. Jeg arbejder derfor bredt med læsning, skriftlig fremstilling, grammatik og analyse, samtidig med, at jeg lægger vægt på at udvikle elevernes evne til at udtrykke sig sikkert og nuanceret.

Jeg tilpasser altid undervisningen til den enkelte elevs behov og niveau og lægger vægt på variation, tydelighed og succesoplevelser i læringen. Det er vigtigt for mig at skabe et undervisningsmiljø, hvor eleverne føler sig trygge, motiverede og får lyst til at udvikle sig fagligt og personligt.

Jeg er oprindeligt uddannet Cand. Scient. Adm. fra universitetet i 1997, hvilket har givet mig en analytisk og struktureret tilgang til undervisning og læring.

Privat er jeg 62 år, gift på 33. år og far til tre voksne børn. Jeg blev farfar i december 2025, hvilket er en stor glæde i mit liv. I min fritid holder jeg af cykling, svømning, livet i havehuset samt musik, hvor jeg spiller percussion som glad amatørmusiker.

Betina

Dansk, engelsk og kristendom

Jeg har arbejdet i folkeskolen siden 2008 og har gennem årene undervist i dansk, engelsk og kristendom på både mellemtrinnet og i udskolingen. Jeg har ført elever til afgangsprøve i alle tre fag flere gange og har derfor et solidt kendskab til både faglige mål, læringsprocesser og kravene ved prøverne.

Gennem Ungdomsskolen har jeg desuden undervist i onlineforløb med fokus på eksamensforberedelse, hvor jeg har hjulpet elever med at skabe overblik, styrke deres faglige selvtillid og gå til prøverne med større ro og tro på egne evner.

I mit arbejde lægger jeg stor vægt på at møde den enkelte elev med nærvær, forståelse og tydelig faglighed. Jeg tror på, at elever udvikler sig bedst i et trygt og positivt læringsmiljø, hvor der er plads til forskellighed, og hvor undervisningen tilpasses elevens behov og tempo. Det er vigtigt for mig at skabe motivation, læringsglæde og succesoplevelser, så eleverne får lyst til at lære og mod på at udfordre sig selv.

Som mor til tre børn har jeg også et personligt indblik i de erfaringer og udviklingsprocesser, børn og unge gennemgår i deres skoleliv og videre uddannelse.

I min fritid nyder jeg tid med børn og børnebørn, sejlsport, lange gåture med mine to små hunde samt træning i vand.

Nøgleord, der beskriver mig, er empatisk, humoristisk, tålmodig og fagligt velfunderet.

Helle Esther

Dansk, engelsk, tysk
Håndværk og design

26 år som folkeskolelærer og udelukkende i udskolingen har givet mig virkelige gode erfaringer med, hvordan man underviser og støtter børn og unge i at opnå de bedste resultater.

Jeg har undervist i dansk, engelsk, tysk, håndværk og design, spansk som valgfag samt projektopgaven i 9. klasse.

Derudover har jeg ofte hjulpet udskolingselever, som har haft brug for ekstra støtte til afgangsprøverne.

Det er utrolig givende som lærer at se elever blive motiverede, tage initiativ og opdage deres egne evner og muligheder for succes. Som underviser er det en fornøjelse at kunne støtte og opmuntre dem gennem denne proces.

Lenette

Dansk

Historie

Kristendom

Håndværk & Design

Jeg har været folkeskolelærer siden 1996. Gennem årene har jeg undervist på alle klassetrin – fra indskoling til udskoling – og har ført elever til eksamen i dansk, historie, kristendom samt håndværk og design, både som eksaminator og censor. I dag underviser jeg primært på mellemtrinnet, hvor jeg brænder for at gøre undervisningen nærværende og engagerende.

For mig er tryghed og gode relationer afgørende for læring. Mange elever holder sig tilbage af frygt for at svare forkert, men jeg tror på, at fejl er en naturlig og vigtig del af udviklingen. Når elever føler sig trygge, tør de deltage aktivt, stille spørgsmål og udfordre sig selv – og det er netop her, læring for alvor sker.

Mit mål er at skabe et læringsmiljø, hvor alle føler sig set, hørt og motiveret til at vokse, både fagligt og personligt.